Minibyen Varde
Minibyen Varde ligger i centrum af Varde med det smukke Arnbjerganlæg som ramme.
Verdens eneste af sin slags
Minibyens mere end 300 bygninger - beboelseshuse, købmandsgårde etc. - udgør verdens eneste håndværksmæssigt korrekt opførte miniatureby. Minibyens huse illustrerer det gamle Varde i størrelsesforholdet 1:10, og hver eneste bygning er en tro kopi.
En tro kopi af Varde anno 1866
Varde er en gammel købstad, men pga. af brande er bygningerne af nyere dato. Minibyen genskaber byens gader og terrænforhold, som det så ud omkring år 1866. Fx indgår ca. 120.000 små toppede brosten i det vejnet, som blev anlagt i 1966, da modellen af den nedrevne Sct. Nicolai kirke blev bygget. Varde Miniby er absolut et besøg værd for alle, der holder ferie i området omkring Blåvand.
Guidede ture i Varde Miniby
Der arrangeres guidede ture i Varde Miniby, hvor prisen er 200 kr. pr. tur uanset antallet af deltagere. Kontakt Varde Miniby for nærmere information. I sommerperioden kan I også prøve at køre rundt i Varde by med det hestetrukkede tog, som bl.a. stopper ved Minibyen.
Billetpriser
Børn op til 2 år kan gratis besøge Varde Miniby, mens prisen for børn i alderen 3-12 år er 12 kr. Prisen for voksne er 30 kr. og prisen for grupper 25 kr. pr. person.
Kontakt Varde Miniby
Varde Miniby
Enghavevej 23
6800 Varde
Tlf.: 75 21 12 90
Åbningstider
Maj, September, Oktober: Kl. 10-16
Juni, August: Kl. 10-17
Juli: Kl. 10-18
